Værktøjer og hjælp til ansøger

Skemaer og skabeloner

Her finder du en samling af skemaer og skabeloner, som du skal bruge i løbet af din projektperiode.

EU-logo og skiltning

Fra det tidspunkt, hvor du får tilsagn om tilskud til dit projekt, og til du får tilskuddet udbetalt, skal du informere offentligheden om, at projektet får tilskud fra EU.   

Læs mere her

Læs vejledningens kapitel 11

Samarbejdsaftale

Hvis I ønsker at lave et samarbejdsprojekt, skal I udfylde en samarbejdsaftale mellem mindst to aktører, der ikke har samme CVR-nummer, og der skal indsendes dokumentation for de andre aktører på lige fod med projektholderen.

Samarbejdsaftale

Læs vejledningens kapitel 3.3

De minimis erklæring

Hvis du søger tilskud til et erhvervsprojekt, er du højst sandsynligt omfattet af EU’s regler om statsstøtte - også kaldet de minimis-støtte.

For at sikre, at din virksomhed, forening mv. ikke modtager mere støtte end tilladt, skal du udfylde en erklæring om de minimis-støtte.

De minimis erklæring

 Læs vejledningens kapitel 7.6

Projektansættelser

Standardsats for projektansatte medarbejdere:

  • 2025: 398 kr./t.
  • 2024: 387 kr./t 

Aftale om projektansættelse med standardsats

Har du søgt om tilsagn før 1. juli 2024: 

skal du benytte skemaet her for at udregne din timeløn: 

Aftale om projektansættelse

Lønberegningsskema

Læs vejledningens kapitel 8.2

Timeregnskab for frivillige

Almennyttige projekter kan delvis egenfinansieres gennem værdien af frivilligt arbejde. Erhvervsprojekter kan ikke få tilskud til frivilligt arbejde.

Der skal føres timeregnskab for hver enkel person, der udfører frivilligt arbejde i projektet. Timeregnskab for flere personer kan godt fremgå af én liste, blot det er underskrevet af alle de personer, der står på listen.

Satsen for frivilligt arbejde er 150 kr./t

Timeregnskab for frivillige

Læs vejledningens kapitel 5.5

Erklæring om brugt udstyr

Hvis du køber brugt udstyr, maskiner, køretøjer mv., som koster 50.000 kr. ekskl. moms eller derover pr. stk., skal du desuden sørge for, at sælgeren underskriver en erklæring om, at der ikke er givet EU-tilskud til den brugte vare inden for de sidste 7 år

Erklæring om brugt udstyr

Læs vejledningens kapitel 7.3

Erklæring om overdragelse af projekt

Hvis du ønsker at overdrage dit projekt til en anden, skal det godkendes af Plan- og Landdistriktsstyrelsen efter indstilling fra den lokale aktionsgruppe.

 

Erklæring om overdragelse af projekt

Læs vejledningens kapitel 12.3

 

Opfordringsskrivelse

Har du samlede bygge- og anlægsudgifter på mere end 300.000 kr. ekskl. moms, kan du på ansøgningstidspunktet nøjes med priseksempler, men inden du søger om slutudbetaling, skal du udarbejde en opfordringsskrivelse til underhåndsbud.
Opfordringsskrivelsen sendes enslydende til mindst 2 og højst 4 udvalgte leverandører.

Opfordringsskrivelse

Læs vejledningens kapitel 7.4

Skema om tilbudsloven

Hvis du udsender mange opfordringsskrivelser, kan du med fordel benytte ”Skema om tilbudsloven”. 

Heri kan du indskrive oplysninger om dine opfordringsskrivelser, så du har et samlet overblik.

Skema om tilbudsloven

Læs vejledningens kapitel 7.4

Udgiftsoversigten

Når du skal søge om udbetaling, skal du i udgiftsoversigten indskrive alle de udgifter, du ønsker at få tilskud til (også lønudgifter og frivilligt arbejde), samt angive hvilke bilag, der knytter sig til udgiften.

Du kan stadig påføre udgifter i skemaet, selvom de eventuelt skulle være steget

Udgiftsoversigten

Læs vejledningens kapitel 10.2


 

 

Projektvejledningen

Det er altid vigtigt, at du læser projektvejledningen igennem.

Her finder du uddybende beskrivelser og eksempler på alle faserne i dit projekt.

Projektvejledning

Videoguides og brugervejledninger