Landdistriktspuljen støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i landdistrikterne. I 2024 er der afsat 56,7 millioner kroner i puljen.
I Landdistriktspuljens første runde bliver 29,75 mio. kr. udmøntet fordelt på følgende projekttyper:
- 6,2 mio. kr. til projekter for borgerdrevne dagligvarebutikker
- 2,65 mio. kr. til projekter på de små øer
- 20,7 mio. kr. til projekter i landdistrikter med landvindmøller og solcelleparker
Deadline for ansøgninger til Landdistriktspuljens første runde er d. 17. april kl. 12.00
Du kan finde informationer om ansøgningsrunder og vejledninger på livogland.dk.
I 2024 vil der være to ansøgningsrunder til Landdistriktspuljen. Du kan læse mere om de to ansøgningsrunder på livogland.dk.